aug 122020
 

Har du et barn i 2. eller 3. klasse, som skal gå til springgymnastik i år? Så har vi brug for din hjælp.

Vi skal bruge nogle friske forældre, der vil være hjælpere på vores spring2-hold, så vi kan få plads til alle de børn, der gerne vil gå til springgymnastik. Vi har i forvejen nogle gode – efterhånden ret rutinerede – forældrehjælpere, men de kunne godt bruge lidt ekstra hænder til at hjælpe børnene rundt i deres spring.

Holdet er torsdage kl. 17.05-18.30 i Stensballehallen – springdelen starter kl. 17.30, så du har mulighed for at komme lidt senere.

Du behøver ikke selv kunne slå kolbøtter eller lave vejrmøller. Vi sørger for undervisning i, hvordan du hjælper gymnasterne bedst, så det bliver sjovt og sikker for alle.

Vi kvitterer med en gratis plads på et valgfrit hold hos os til dig eller dit barn.

Skriv endelig til os på facebook, sikgym.bestyrelse@gmail.com eller sms/ring til Katrine på 51 94 74 08 eller Rikke på 29 72 03 70.

aug 052020
 

Snart er vi klar – men vi har brug for din hjælp!

Efter en lidt ærgerlig (manglende) afslutning på sidste sæson, er vi nu ved at lægge sidste hånd på programmet for sæson 20/21 her i Stensballe Gymnastik.

Vi glæder os til at komme i gang igen – med nye rutiner, for at beskytte gymnaster og instruktører mod Corona. Men for at få kabalen til at gå op, har vi brug for din hjælp! Og du kan sagtens hjælpe, selvom du ikke er velbevandret udi gymnastikkens verden – vi skal nok klæde dig godt på.

Vores små springgymnaster på Spring 1 (0.-1. klasse) mangler nogle seje forældre, som vil lære dem at lave kolbøtter, vejrmøller og de indledende skridt til saltoer. Du behøver ikke selv at kunne – vi har dygtige store springpiger med på holdet til at vise børnene, hvordan man gør. Og vi hjælper dig i gang, så det bliver trygt og sjovt for både dig og børnene.

Det er tirsdag kl. 16.15-17.15 med forventet opstart den 8. september.

Springholdene er altid meget eftertragtede, og vi vil så gerne have, at der er plads til alle de børn, som har lyst til at gå til springgymnastik. Derfor har du nu mulighed for en friplads på holdet (eller et andet hold efter eget valg), hvis du vil være hjælper. Måske skal du alligevel have tiden til at gå, mens dit barn er i gang – og det er altså meget sjovere at være med på gulvet, end at sidde på sidelinjen.

Skriv endelig til os på facebook, sikgym.bestyrelse@gmail.com eller sms/ring til Katrine på 51 94 74 08 eller Rikke på 29 72 03 70.

Vi regner med, at vi starter tilmelding til alle hold den 30. august. Følg med her og på vores facebookside – vi skal nok give lyd

?
 Posted by at 19:18
aug 152019
 

Nu er vi meget tæt på at have alle vores hold på plads til den kommende sæson.

MEN… Vi mangler stadig forældrehjælpere til Spring 1, instruktører til Spilopperne og en træner til Spring 2.

Uden trænere, intet hold – og det vil vi være utroligt kede af. Vores mål er at have gode gymnastiktilbud til alle aldre.

Så derfor har du nu mulighed for at sikre dit barn eller dig selv en friplads på et hold efter eget valg, hvis du vil være instruktør/hjælpetræner på et af de ovenstående hold.

Vi sørger for gode, målrettede DGI-kurser, så du trygt kan tage imod kolbøtter, saltoer og flikflak eller få gode ideer til morsom og udviklende leg til spilopperne.

Hvis du ikke synes, du har tiden til et hold hver uge, så kan du måske hjælpe hver anden uge, tage en ven(-inde) under armen og deles om holdet, eller på anden måde få kabalen til at gå op – vi er fleksible og vil gerne være med til at finde en løsning, der kan passe. Måske skal du alligevel have tiden til at gå, mens du venter på dit barn… J

o flere vi er, desto sjovere er det – og jo bedre forhold kan vi tilbyde vores dejlige, glade gymnastikbørn.

Skriv endelig til os på facebook, sikgym.bestyrelse@gmail.com eller sms/ring til Katrine på 51 94 74 08 eller Rikke på 29 72 03 70.

 Posted by at 21:09
aug 132019
 

Vi søger en eller to trænere til vores Spilophold i den kommende sæson 19/20.

Der er to Spilophold. Et hold for 3-4 årige og et hold for 4-5 årige. Holdene træner i Stensballeskolens gymnastiksal hver mandag kl. 16.15-17.00 for de 3-4årige,og kl. 17.10-17.55 for de 4-5årige.

Spilopperne kan bruge redskaberne i gymnastiksalen, lære en lille rytmeserie, danse, lege eller noget helt andet – det er helt op til dig og dit team. Der er unge, gode hjælpetrænere til at hjælpe og lege med børnene.

Du behøver ikke have erfaring med gymnastik eller dans. Så længe du har lyst til at være sammen med ungerne og lave sjove, udfordrende aktiviteter med dem, skal vi nok sørge for, at du bliver klædt på til opgaven. Hvis du har lyst og brug for det, sender vi dig gerne på DGI’s supergode kurser.

Du kan tage det ene, det andet eller begge hold.

Hvis du er interesseret så skriv eller ring til Rikke Bandholm 29 72 03 70.

aug 122019
 

Vi søger en springtræner til vores spring 2-hold i den kommende sæson 19/20.

Har du erfaring med springgymnastik og lyst til at tilrettelægge springtimerne for vores glade springgymnaster fra 2. og 3. klasse, så er det lige dig, vi står og mangler.

Du kan være super-springer, med masser af trænererfaring, forælder til et barn på holdet eller komme lige fra gymnastikefterskole. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle og udfordre vores gymnaster.

Vi sender dig gerne på kursus, hvis du har lyst til eller brug for det, og vi har gode hjælpetrænere, som står klar til at modtage ved redskaberne.

Løn efter kvalifikationer.

Skriv til sikgym.bestyrelse@gmail.com, ring til Rikke Bandholm på 29720370 eller til Morten Bach på 30664828