aug 132019
 

Vi søger en eller to trænere til vores Spilophold i den kommende sæson 19/20.

Der er to Spilophold. Et hold for 3-4 årige og et hold for 4-5 årige. Holdene træner i Stensballeskolens gymnastiksal hver mandag kl. 16.15-17.00 for de 3-4årige,og kl. 17.10-17.55 for de 4-5årige.

Spilopperne kan bruge redskaberne i gymnastiksalen, lære en lille rytmeserie, danse, lege eller noget helt andet – det er helt op til dig og dit team. Der er unge, gode hjælpetrænere til at hjælpe og lege med børnene.

Du behøver ikke have erfaring med gymnastik eller dans. Så længe du har lyst til at være sammen med ungerne og lave sjove, udfordrende aktiviteter med dem, skal vi nok sørge for, at du bliver klædt på til opgaven. Hvis du har lyst og brug for det, sender vi dig gerne på DGI’s supergode kurser.

Du kan tage det ene, det andet eller begge hold.

Hvis du er interesseret så skriv eller ring til Rikke Bandholm 29 72 03 70.

Sorry, the comment form is closed at this time.