katrinedepka

sep 212020
 

Pga. de skærpede Corona restriktioner og anbefalinger fra Regeringen, Sundhedsstyrelsen samt Horsens Kommune, lukker vi ned for alt træning i Stensballe idrætsklubs gymnastikafdeling frem til d. 4. oktober.

Vi er meget kede af at skulle lukke ned, men håber og tror på, at vi kan åbne op igen d. 5. oktober, som der indtil videre er lagt op til fra regeringen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen i SIK gymnastikforening

aug 122020
 

Har du et barn i 2. eller 3. klasse, som skal gå til springgymnastik i år? Så har vi brug for din hjælp.

Vi skal bruge nogle friske forældre, der vil være hjælpere på vores spring2-hold, så vi kan få plads til alle de børn, der gerne vil gå til springgymnastik. Vi har i forvejen nogle gode – efterhånden ret rutinerede – forældrehjælpere, men de kunne godt bruge lidt ekstra hænder til at hjælpe børnene rundt i deres spring.

Holdet er torsdage kl. 17.05-18.30 i Stensballehallen – springdelen starter kl. 17.30, så du har mulighed for at komme lidt senere.

Du behøver ikke selv kunne slå kolbøtter eller lave vejrmøller. Vi sørger for undervisning i, hvordan du hjælper gymnasterne bedst, så det bliver sjovt og sikker for alle.

Vi kvitterer med en gratis plads på et valgfrit hold hos os til dig eller dit barn.

Skriv endelig til os på facebook, sikgym.bestyrelse@gmail.com eller sms/ring til Katrine på 51 94 74 08 eller Rikke på 29 72 03 70.

aug 102020
 

En hel håndfuld forældre har meldt sig til at hjælpe vores mindste springgymnaster – det er bare så fedt, for det betyder, at vi kan mange have gymnaster på holdet.

Nu har vi brug for jeres hjælp til noget andet.

Vi mangler en hoved-instruktør til vores spring 2 hold (2.-3. klasse). Vi har en god flok dygtige hjælpeinstruktører, der står klar, men vi mangler en til at planlægge springtimerne og styre slagets gang.

Du er nok selv (evt. tidligere) springgymnast, men du behøver ikke nødvendigvis have trænererfaring. Vi vil meget gerne sørge for de nødvendige kurser til dig.

Holdet er hver torsdag kl. 17.15-18.30 i Stensballehallen.

Er det dig, så hører vi meget gerne fra dig!

aug 132019
 

Vi søger en eller to trænere til vores Spilophold i den kommende sæson 19/20.

Der er to Spilophold. Et hold for 3-4 årige og et hold for 4-5 årige. Holdene træner i Stensballeskolens gymnastiksal hver mandag kl. 16.15-17.00 for de 3-4årige,og kl. 17.10-17.55 for de 4-5årige.

Spilopperne kan bruge redskaberne i gymnastiksalen, lære en lille rytmeserie, danse, lege eller noget helt andet – det er helt op til dig og dit team. Der er unge, gode hjælpetrænere til at hjælpe og lege med børnene.

Du behøver ikke have erfaring med gymnastik eller dans. Så længe du har lyst til at være sammen med ungerne og lave sjove, udfordrende aktiviteter med dem, skal vi nok sørge for, at du bliver klædt på til opgaven. Hvis du har lyst og brug for det, sender vi dig gerne på DGI’s supergode kurser.

Du kan tage det ene, det andet eller begge hold.

Hvis du er interesseret så skriv eller ring til Rikke Bandholm 29 72 03 70.

aug 122019
 

Vi søger en springtræner til vores spring 2-hold i den kommende sæson 19/20.

Har du erfaring med springgymnastik og lyst til at tilrettelægge springtimerne for vores glade springgymnaster fra 2. og 3. klasse, så er det lige dig, vi står og mangler.

Du kan være super-springer, med masser af trænererfaring, forælder til et barn på holdet eller komme lige fra gymnastikefterskole. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle og udfordre vores gymnaster.

Vi sender dig gerne på kursus, hvis du har lyst til eller brug for det, og vi har gode hjælpetrænere, som står klar til at modtage ved redskaberne.

Løn efter kvalifikationer.

Skriv til sikgym.bestyrelse@gmail.com, ring til Rikke Bandholm på 29720370 eller til Morten Bach på 30664828

aug 102019
 

Hej alle

Så er det snart tid til en ny sæson i Stensballe Gymnastik, og vi arbejder hårdt på at få alle vores hold til at falde på plads!

Tilmelding til gymnastik sæson 19/20 åbner den 25. august kl. 14. Holdene vil kunne ses løbende her på hjemmesiden, men der kan ændres i holdlisten helt op til tilmeldingen starter.

OBS: Du skal have en profil på Conventus, for at tilmelde dig et hold. Det er den, der skal gå på holdet, som skal have en profil – et barn kan altså ikke tilmeldes i en forælders navn! Opret evt. en profil i forvejen her, så du er klar. 

De fleste hold starter i den første uge af september, men nogle få starter først ugen efter. Det vil fremgå af holdbeskrivelsen, hvornår holdet starter.

Vi kan altid bruge flere hænder, så har du lyst til at give en hånd med – som hjælpetræner, administration eller konkrete opgaver i løbet af året – så tøv ikke med at kontakte os!

Du kan følge med ovre på vores facebook-side, hvor vi også skriver nyheder.

Vi glæder os til en ny, sjov sæson!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen