admin

aug 252019
 

Kære alle

I dag kl. 14 starter tilmelding til den kommende gymnastiksæson her i Stensballe.

Puslespillet er gået op, alle brikker er faldet på plads, og det betyder, at vi kan tilbyde alle de hold, vi havde på tegnebrættet for sæson 19/20.

Det kan kun lykkes, fordi vi har så mange seje og dygtige frivillige, som vil bruge deres fritid her i foreningen. Vi har både gymnastikpiger på helt ned til 9 år, tidligere Stensballe-gymnaster, forældre, bedsteforældre og instruktører, som ikke har anden tilknytning til Stensballe Gymnastik, end at være trænere for vores gymnaster. Det er vi bare helt vildt glade for i bestyrelsen – TAK!

Husk at du kan oprette en bruger, inden tilmeldingen åbner. Det kan du gøre under “Tilmelding” – “00 – opret ny bruger”.

Igen vil vi minde om, at det er den, der skal gå på holdet, der skal tilmeldes – ikke forældre eller søskende.

Hvis du har brug for hjælp, så sidder vi klar ved telefonerne fra kl. 14 på 51 94 74 08 og 29 72 03 70.

 Posted by at 08:00
aug 152019
 

Nu er vi meget tæt på at have alle vores hold på plads til den kommende sæson.

MEN… Vi mangler stadig forældrehjælpere til Spring 1, instruktører til Spilopperne og en træner til Spring 2.

Uden trænere, intet hold – og det vil vi være utroligt kede af. Vores mål er at have gode gymnastiktilbud til alle aldre.

Så derfor har du nu mulighed for at sikre dit barn eller dig selv en friplads på et hold efter eget valg, hvis du vil være instruktør/hjælpetræner på et af de ovenstående hold.

Vi sørger for gode, målrettede DGI-kurser, så du trygt kan tage imod kolbøtter, saltoer og flikflak eller få gode ideer til morsom og udviklende leg til spilopperne.

Hvis du ikke synes, du har tiden til et hold hver uge, så kan du måske hjælpe hver anden uge, tage en ven(-inde) under armen og deles om holdet, eller på anden måde få kabalen til at gå op – vi er fleksible og vil gerne være med til at finde en løsning, der kan passe. Måske skal du alligevel have tiden til at gå, mens du venter på dit barn… J

o flere vi er, desto sjovere er det – og jo bedre forhold kan vi tilbyde vores dejlige, glade gymnastikbørn.

Skriv endelig til os på facebook, sikgym.bestyrelse@gmail.com eller sms/ring til Katrine på 51 94 74 08 eller Rikke på 29 72 03 70.

 Posted by at 21:09